Strategiudviklingsforløb

– vejen til virksomhedens strategi- og handlingsplan

Quo Vadis er specialister i at designe og facilitere processer, der fører til udvikling af en strategi- og handlingsplan for virksomheden.

Strategiudviklingsforløbet er baseret på ”Drejebog for forretningsudvikling”, som er et praktisk strategiværktøj, der sikrer, at vi sammen kommer hele vejen rundt om virksomheden og dens forretningsmodel, får skabt overblik over virksomhedens situation og på den baggrund kan fastsætte nye udviklingsmål. Under forløbet er der også fokus på implementeringen og forankringen af mål og strategier gennem en enkel og konkret handlings- og opfølgningsplan, så mål og strategi realiseres og fører til målbare resultater.

Alle resultater bliver samlet i en strategi- og handlingsplan, som er en kort og konkret drejebog for virksomhedens fortsatte udvikling. Endelig får virksomheden en struktur for forretningsudvikling samt de nødvendige strategiværktøjer. Disse vil kunne benyttes i virksomhedens fremtidige strategiarbejde.

Hvad får virksomheden ud af det?

Fordele:
  • En struktureret og velorganiseret strategiproces – nu og fremover.
  • Praktiske og yderst anvendelige strategiværktøjer.
  • En professionel rådgiver og sparringspartner, der guider virksomheden gennem hele processen.
  • Et større fokus på forretningsudvikling – både øjeblikkeligt og i fremtiden.
Værdi:
  • Virksomheden kommer på forkant med udviklingen og bliver dermed mere robust over for konjunkturer og konkurrence.
  • Virksomheden udvikler sig og bliver dermed mere attraktiv for kunderne.
  • Virksomheden udvikler sig og bliver dermed en mere attraktiv arbejdsplads.
  • Virksomheden får trygge og dermed mere effektive medarbejdere.

Sådan foregår det

Nedenstående hovedfaser i strategiforløbet gennemføres i et tæt samarbejde mellem Quo Vadis og virksomhedens ledelse.

Quo Vadis er med hele vejen og bidrager med rådgivning, vejledning og værktøjer. Desuden medvirker vi til at sikre en effektiv og konkret proces frem mod målet – virksomhedens strategi- og handlingsplan.

  1. Indledende møde

    Her fastlægges rammerne for processen. Mål, forventet slutresultat og deltagere gennemgås, og forventninger afstemmes. Eventuelt kan der blive tale om flere møder.

  2. Analyse

    Grundig analyse af bl.a. virksomhedens marked, kunder, konkurrenter, medarbejdere, kompetencer og de forandringer, vi kan se i horisonten. Hensigten er at skabe et billede af virksomhedens situation og udgangspunkt.

  3. Mål for virksomheden

    Fastlæggelse af virksomhedens fremtidige mål på baggrund af analysens konklusioner.

  4. Strategi

    Fastlæggelse af virksomhedens strategi – den vej, virksomheden skal følge for at nå målene.

  5. Konkrete handlinger

    Fastlæggelse af handlinger, der er nødvendige på vejen mod målene, udpegning af ansvarlige og fastsættelse af tidsramme.

  6. Opfølgningsplan

    Plan, der beskriver den nødvendige opfølgning og sikrer, at planlagte handlinger gennemføres rettidigt.

Resultat

En enkel, praktisk og nedskrevet strategi og handlingsplan, det som vi Quo Vadis også kalder Lederskabet, som er rammen og planen for virksomhedens udvikling.


Quo Vadis deltager gerne i implementeringen af og opfølgningen på strategi- og handlingsplanen – i det omfang virksomheden ønsker det. I denne fase oplever virksomheder ofte problemer med at bevare fokus, således at mål nås og strategier gennemføres som planlagt. Vores bistand kan f.eks. ske gennem et Serviceabonnement på forretningsudvikling.

Ring gerne og få en uforpligtende snak om Strategiudviklingsforløb.

Mere om Drejebog for forretningsudvikling